Sport og friluftsliv

Så er underholdningen sikret på lørdag

Så er underholdningen sikret på lørdag

Der er virkelig ikke noget som et sjovt brætspil, der sætter gang i lattermusklerne og skaber den gode stemning rundt om bordet sammen med familie eller venner. Brætspil er vildt populære, og efterhånden findes der et spændende udvalg, hvis man leder efter ny underholdning til lørdag aften.

Den sjove lørdagsunderholdning

Er man to der mangler et sjovt spil, kan Sequence anbefales. Det er både et enkelt, sjovt og billigt brætspil. Sequence brætspillet er fyldt med taktik, hvor det gælder om at få lagt 2 ubrudte rækker af 5 jetoner først på brætspillet. For at kunne lægge sine “sequence” skal man gøre brug af de kort man får på hånden. Et sjovt spil, der sikrer at lørdagshyggen er reddet.

Årets voksenspil 2014

Er man et par venner eller kærestepar sammen og mangler en festlig underholdning til aftenen, kan HINT anbefales. HINT er et selskabsspil, hvor dine medspillere skal gætte, hvad du forsøger at fortælle dem. Undervejs i spillet skal man både forsøge at mime, tegne, nynne og tale om den kategori man har valgt. Dine medspillere skal derefter forsøge at forstå de hints, man laver. Men der er visse ting, dine medspillere ikke må gætte på. Det er en sjov udfordring.

Test din paratviden

Bezzerwizzer+ Familie vandt prisen som årets familiespil 2009 og er blevet lidt af en klassiker inden for quiz-spil. Bezzerwizzer er et dansk quiz-spil, som fås i mange forskellige udgaver og som tester ens paratviden. Ideen med Bezzerwizzer er dog ikke kun at teste hinandens paratviden, men at udfordre sine modstandere i de kategorier, som modstanderne udfordres i. Det er ikke nok at kunne svare rigtigt på spørgsmålene, man skal også kende hinanden godt, for man kan bl.a. ændre på den rækkefølge kategorierne skal komme efter.

Leder I efter det rigtige brætspil til jer, kan I læse mere og finde billige brætspil her.

Måske du også synes om