Ukategoriseret

Under den hvide bro

Sangen ‘Under den hvide bro’ forbinder jeg i dén grad med min barndom. Særligt forbinder jeg den faktisk med børnehaven, idet jeg husker, at vi, når vi var ude på legepladsen af og til gyngede på gyngerne, imens vi sang sangen. Vi fandt formentlig på de navne, som skulle med i sangene, jeg tænker, at det har været med udgangspunkt i de kammerater i børnehaven, vi nu engang legede med dag ud og ind.
Der er en særlig tryghed, når jeg sådan tænker tilbage på dengang. Nogengange kan jeg tænkte, at det er helt magisk, og samtidig kan jeg også tænke, om andre børn altså nutidens børn, har det på samme måde, som vi havde, dengang vi gik i børnehave i midtfirserne. Nogle af tingene er nok meget de samme, mens andre har ændret sig. Det er eksempelvis at det hele i dag er blevet langt mere digitaliseret, end hvad det var dengang, jeg gik i børnehave. Men der er nok også mange fællesnævnere, det kan jeg i hvertfald forestille mig.

Måske du også synes om