Mad og Sundhed

Vi tiltrækkes af havet


I Danmark er vi så heldige at være omringet af det skønneste friske hav, og vi har en lang tradition og historie for at bruge havet aktivt. Havet er dragende for os mennesker. Hvem har ikke oplevet, at gå og gruble med noget og efter at have gået en lang tur ved havet er det som om, at bekymringerne har forladt krop og sjæl uden du har foretaget dig noget andet end at slentre i dit eget tempo langs vandkanten. Bevægelse og naturen kan noget i forhold til at bringe os mennesker i balance og i kontakt med os selv, og det skal vi huske. Derfor er det super vigtigt, at prioritere at komme udendørs, og det må rigtig gerne ske på daglig basis hele året rundt. Vi kan ligesom ryste dagens begivenheder de gode såvel som de mindre gode, når vi er aktive ude i naturen. Derfor er det en god idé at implementere gode bevægelsesvaner i det daglige, din krop og sjæl vil takke dig for det.

Måske du også synes om